lørdag den 14. september 2013

True/False - Tager man på i USA?

I dag er første dag siden jeg kom hertil, at jeg faktisk har haft tid til at sove længe, sov helt til klokken halv ni og det var fantatisk! ;) Normalt står jeg op klokken 5 eller 6, så det var stort. Men jeg var også rigtig træt da hele min uge har budt på på et hav af oplevelser!

Jeg var i søndags i forlystelsespark med en ven fra skolen, og det var rigtig fedt. Det var så mange forskellige forlystelser og jeg fik prøvet en del, da det var en søndag og der derfoor næsten ingen er der. Da jeg fik fortalt at det næsten aldrig var nogen der om søndagen, forstod jeg det slet ikke. Jeg mener, hvorfor skulle der ikke være fyldt op på en søndag, det er jo der man har fri? Fandt så ud af at det selvfølgelig var fordi alle her går i kirke om søndagen, det er jo vigtigt..
Derefter var jeg til koncert i centennial park for at se bandet mumford and sons. Det var en stor oplevelse, og det var så flot ppe fra taget vi stod på. Under koncerten fik jeg fortalt, at der ville komme en soldat op på vores tag sammen med sin kæreste, og så ville han fri til hende. Han var lige kommet hjem fra krig, det var kærestens yndlingsband og hun havde ingen ide om, hvad der ventede hende. Tilfældigvis valgte de at stille sig lige op ad mig, så jeg stod helt tæt på dem, da det skete. Det var så romantisk han var nede på knæ, kæresten begyndte at græde og alle klappede, da hun sagde ja. 


Da soldaten friede til sin kæreste.

I går var jeg til The Fair med nogle veninder fra skolen. The Fair er en slags minifortlystelsespark, der flytter rundt omkring. Det var super hyggeligt og vi havde det så sjovt! Bortset fra på et tidspunkt hvor en af dem efter en forlystelse siger: I feel sick, og derefter brækker sig.. det var rimelig klamt. Men vi lavede nu meget sjov med det. 







I morgen er det Matthews fødselsdag og han skal holde et lille pol party for hans små venner. Derudover skal vi i kirke som jeg faktisk ser frem til. Deres kirke er så anderledes og mere et socialpunkt, hvor man møder ens venner fra high schoolen. Derudover er jeg blevet inviteret til en baseball kamp, hvilket jeg ser frem til, da jeg jo aldrig rigtig har set en før.

I onsdags var jeg med Jessica til gymnastik, og der stødte jeg ind i en dreng fra min skole. Jeg snakkede med ham og han har nu tilbudt at jeg kan komme op og tråne med ham engang imellem, hvis jeg har lyst. Det tilbud tager jeg gerne imod, da det i hverdagene er godt at have noget at give sig til. Så det arbejder vi på at finde ud af.Når man snakker om at tage på udveksling til USA, advarer folk altid en om, at så skal man passe på ikke at tage på. Men det er slet ikke tilfældet ved mig, vil nårmere sige at jeg har tabt mig og er begyndt at tage på i muskelmasse. Har regnet lidt på det, hvis jeg begynder at lave gymnastik også, kommer jeg til at træne over 16 timer om ugen, hvilket er rimelig vildt. Og lige nu træner jeg omkring 12-13 timer. Så det er rimelig svært at tage på. 
Da jeg startede med at løbe XC gjorde jeg det egentlig mest for bare at møde flere mennesker, og jeg har også fået et par rigtig gode veninder på holdet! Men nu her efter et par uger, er jeg faktisk begyndt virkelig at kunne lide det, glæder mig til at komme ud at løbe hver dag og vil fortsætte når jeg kommer hjem. 

En ting jeg virkelig savner her i USA er chokolade, gud hvor jeg savner det. Jeg ved virkelig ikke, hvad deres smager af her. Det er som chokoladen fra de billige julekalendre man kan købe i Netto, bare med en mere falsk smag og ti gange værere.
Har faktisk taget noget lakrids med i skole en dag, for at lade nogle venner smage det og så bare nyde deres ansigtsudtryk. Det var virkelig virkelig sjovt, der er INGEN der kan lide det, så jeg besluttede at give en af mine lærere et stykke. I starten turde han ikke tage imod det, da han troede det var en eller anden jke, så jeg siste et stykke og fik ham til at tage det. Ligeså snart han puttede det inden i munden, fik han det mest mærkelig ansigtsudtryk jeg nogensinde har set, han vendte om og spurtede hen til skraldespanden for at spytte det ud. Det var virkelig det hele værd.

Nu venter en ny uge, vi ses

lørdag den 7. september 2013

Første fodbold kamp!

Nu er der gået en uge siden sidst og jeg haar oplevet så meget siden sidst.

Labordayeekenden tilbragte vi i tennessee i en lille hytte på toppen af et bjerg. Første dag tog vi på riverrafting, og næste dag tog vi ud til de her kæmpe svævebaner, det var dog kun Janine og jeg der turde at begive os ud på dem. Ligeså snart Michael, Jessica og Matthew så hvor store og høje de var bakkede de ud, mens vi besluttede os for bare at kaste os ud i det. Og jeg må sige at jeg godt nok var en lille smule nervøs i starten, der var syve svævebaner, som var op til 180 meter oppe i luften og op til 1 km. lange. 
Da vi er på vej op til svævebanerne, begynder det at trække op til uvejr, men vi stasede på at det ville passere os. Ligeså snart den første person blev sendt ud på svævebanen, begyndte det at sile ned, jeg har virkelig aldrig set så meget regn i mit liv. Nede på jorden kunne man se kæmpe floder af vand danne sig og vælte ned ad bjerget. Det var så koldt og alt var helt gennemblødt også vores sko. Guiderne fortalte så at hvis det begyndte at lyne, ville de aflyse turen, da vi kunne ske at blive ramt af lyn, og så kunne vi komme igen en anden dag gratis. På det tidsunkt tordnede det, så jeg stod bare og tænkte: altså når det tordner betyder det jo lyn.... men de nåde så heldigvis at aflyse turen, inden jeg blev sendt afsted over på den anden side af bjerget i lyn, torden og regn. 
Vi endte så med at tage afsted dagen efter tidligt om morgenen lige ved solopgang og det var uden tvivl den smukkeste udsigt jeg har set i mit liv, det var helt fantastisk. Vi har dog ingen billeder, da man ikke måtte have noget med op på svævebanen.
Dagen efter tog vi ud til tennessees national park, fr at vandre, se på vandfald og måske støde ind i en sort bjørn, man ved jo aldrig, hvad der kan ske her ovre i det fremmede land.

Riverrafting




Zip Lining

Et billede, hvor jeg ser ekstremt gigantisk ud ifht. familien...

Riverrafting


Da labordayweekenden var ovre, så var det tilbage til skolen - hvor jeg stadig sidder i en dejlig lænestol. Min engelsk lærer spurgte mig så, om jeg kunne tænke mig at rykke til en honors klasse i engelsk, da hun syntes mit niveau i engelsk var for højt til standart klassen. Jeg valgte dog at sige nej, da jeg ikke har tænkt mig at lave mere skolearbejde end højest nødvendigt.

Derudver har jeg været til min første High School fodbold kamp, jeg må dog indrømme, at det ikke var min egen skoles hold jeg var ude for at se, derimod vores største rival, ups ups. Men det var ihvertfald rigtig hyggeligt, jeg blev inviteret af en af de andre udvekslingsstudenter som går på rivalskolen og mødte en masse søde mennesker. I starten forsøgte jeg at følge med i kampen, forstå den og fik forklaret reglerne af drengene jeg stod med, men gav hurtigt op. Det hele går alligevel mest ud på bare at snakke med de andre der er der og så bare heppe, når alle de andre hepper. 
Jeg fandt ud af at efter fodboldkampen, tager de fleste ud og spiser et eller andet med deres venner, og jeg blev også inviteret til både waffle house, yogurt world og en eller anden bar. Jeg kunne dog ikke tage med, da det ikke var aftalen med mine værtsforældre. Jeg fortalte dem dog da jeg kom hjem, at det var det, de fleste gjorde efter, så jeg får nok lov at tage med næste gang. 
Men hvis nogen på min skole finder ud af jeg har været til rivalskolens fodboldkamp.. så er det spændende at se hvad der sker. Specielt nu, hvor jeg er blevet venner med en del af dem, og er blevet inviteret til alle deres hjemmekampe.


Tyler, Saman, Joseph, Maria, Carlos og Mig.

I dag har jeg så været til noget der hedder Yellow Daisy Festival, hvilket jeg stadig ikke er helt klar over hvad er, men man kan vel beskrive det ligesom et kræmmermarked. Det er bare en masse boder (og når jeg siger en masse, mener jeg så mange, at man ikke engang kan nå at se dem alle, selvom man er der hele dagen lang) lidt musik og noget mad. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik købt en gave til Matthew, der snart har fødselsdag. Senere i dag tager jeg så til poolen med nabodrengen, som bliver hjemmeskolet, men han har tilbudt at tage mig med og køre mig til min egen skoles fodbold kampe, så det er perfekt.

I morgen skal jeg til Six Flags med en ven fra skolen, hvilket er en kæmpe stor forlystelsespark her i Atlanta. Det skal nok også blive rigtig fedt, og specielt fordi vi tager derhen tidligt så alle folk vil være i kirke eller til Yellow Daisy Festival. Tirsdag venter koncerten, og de næste par dage shopping med alle de piger jeg er blevet venner med. Det kan kun blive godt!

Vi ses igen snart!

torsdag den 29. august 2013

Skolestart, sport og meget mere

Nu er det ved at være et stykke tid siden at jeg opdaterede bloggen sidst, men nu er det vist ved at være på tide..

Der er sket så mange ting siden sidst, så jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Jeg vil prøve at gøre det kort, da det ellers vil blive for uoverskueligt.
Jeg startede på skolen for to uger siden og den er helt fantastisk. Jeg var rimeligt nervøs for at jeg ville fare vild den første dag, men det viste sig at jeg slet ikke behøvede at bekymre mig om det. Ligeså snart man fortæller folk at man er udvekslingsstudent, går de helt amok, og man bliver lige 50 gange så populær. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Så efter hver klasse var der altid nogle som tilbød at gå med mig til min næste klasse, hvilket jeg ikke sagde nej tak til. De første dage gik rigtig godt, og flere folk spurgte om jeg ville spise frokost med dem, men nu har jeg fundet mine faste "lunch-buddies" som de kalder det. 
Skolen er præcis som på film, lange gange med skabe langs alle væggene, kæmpe spisesal, teater og diverse sportsfaciliteter. 
Klarer mig fint i skolen, og har de højeste gennemsnit i to klasser :))) En af klasserne er Amerikansk historie, og min lærer i den klasse er mega cool, den person der får den højeste krakter, får lov at sidde i sådan en læne stol han har. Det er sygt luksus. Og der sidder jeg :))




Flere af pigerne har et crush på min historie lærer, så hver morgen er der en kæmpe flok piger der giver ham morgenmad. Det er så sjovt.

Jeg har valgt at melde mig til en sport der hedder cross country. Det er en rigtig fin sport der passer til alle, det handler bare om at løbe. Der er både rigtig rigtig gode løbere på holdet og mindre gode. Jeg er startet stille ud, og klarer mig egentlig meget godt i forhold til at jeg aldrig har løbet før. Og vi har træning hver dag efter skole, så kommer i god form. Har mit første ræs på næste søndag, så håber det kommer til at gå godt.
Derudover går jeg til german-club, hvilket er en vildt hyggeligt klub som ikke har en pind med tyskland og gøre, vi spiser bare tysk mad og snakker sammen. Og så holder vi oktoberfest osv.
Jeg er også med i en klub der hedder SGA (student government associations) hvilket er en klub, hvor man er med til at bestemme og planlægge hvad der skal ske på skolen. Det er den største klub, vi er omkring 500, men det er rigtig hyggeligt.
Når jeg har en klub er det altid efter skole, hvilket betyder jeg ikke kan komme til cross country træningen, så derfor skal jeg løbe efter klubben, der er ingen vej udenom.

Jeg er faldet rigtig godt til på skolen og har fået en masse venner. Har været til koncert hs en af mine veninders far, hvilket var rigtig hyggeligt. Her mødte vi en duo, som vi er 100 procent sikre på kan blive superstjerner, de var så kære.

Mariza, mig, claire, ukendt superstjerne, cece og ukendt superstjerne#2

Derudover har jeg været til poolparty, fødselsdag og meget andet. Turen har været fuld af oplevelser indtil videre og alt er så fedt. Jeg har også været på chick-fil-a med alle de andre udvekslingsstudenter hvilket var super hyggeligt.


Den her weekend skal vi til tennessee, fordi det er laborday weekend, så det skal nok blive godt og afslappende. Derudover skal jeg snart til koncert med en ven fra skolen og hans familie. Og det er ikke en hvilken som helst koncert. Koncerten bliver spillet i centennial park og var udsolgt før den overhovedet blev offentliggjordt, og bandet er ligeså så kendt og stort som justin bieber, men bedre. Det hedder munford and sons, og hver gang jeg fortæller nogen at jeg skal til koncert med dem, begynder de at skrige, de flipper totalt ud. Men jeg skal ikke være inde i parken, jeg skal op på taget af en stor bygning der ligger ved siden af, og så bliver der serveret middag og alt muligt fint, og måske kommer der en kendt eller to :)) Så det bliver vildt fedt, alle fortæller mig ihvertfald at det nok bliver en af mine bedste oplevelser herovre, så er vildt spændt! Deruover er jeg også blevet inviteret til homecoming selvom der er 2 måneder til, så det er lidt sjovt.   

Der er sikkert noget jeg har glemt at skrive, men det må jeg så tilføje en anden gang. Har nu fået bloggen ned på min mobil også så jeg kan skrive flere korte indlæg istedet for en masse lange :)

See you








mandag den 5. august 2013

Er som en del af familien

Nu er det ved at være en uge siden, jeg forlod NY for at drage videre til min værtsfamilie og alt er gået rigtig godt.

De to dage jeg tilbragte i NY føltes som flere uger og samtidig som få timer. Jeg oplevede så meget på så kort tid. 
Da vi ankom den første dag var jeg virkelig træt, jeg havde rejst i over 24 timer på det tidspunkt uden at have fået meget søvn. Men næste dag var jeg frisk igen og klar på at opleve manhatten sammen med den lille gruppe på 12 personer, jeg rejste med. 

Det foregik sådan at vi havde en bus og en guide som kørte os rundt på hele manhatten i løbet af de to dage vi var der. Når vi skulle ud at se tingene, gik guiden med og der skulle man bare følge med, for han var en lille men ekstremt hurtigt mand.
Som sagt fik vi set s
å meget på de to dage, så meget at jeg faktisk ikke kan huske det hele, men her er nogle af de ting vi så:

- Times Square
- 5th avenue - gaden med alle butikkerne ;)
- Chinatown
- Little Italy
- Central Park
- The statue of Liberty
- Soho
- Noho 
- Wall street
- De nye World Trade Center bygninger
- Rockefeller Center
- Brooklyn
- Greenwich Village
- Grand Central Station
Og meget mere.. 

Da den guidede tur var færdig fik vi 5 timer for os selv, hvor vi kunne gøre lige hvad vi havde lyst til. Jeg fulgtes med 2 piger fra danmark (Malene og Eline) og vi kunne hurtigt få de 5 timer til at gå! Vi fik ihvertfald set og oplevet en masse af New York. Indefra. I buttikerne.. ;)

Times Square (Malene, Eline og Mig)

Hele gruppen foran statuen af George Washington på Wallstreet

På besøg i China Twn, mødte vi lige disse "søde" levende frøer


På restaurant i Little Italy (Malene og Eline) - Efter at have taget billeder af hinanden, begyndte tjenerne at tage billeder af os på deres telefoner.. lidt sært måske

På en båd til Staten Island sejlede vi lige forbi friheds gudinden (Eline, Malene og mig)

En skulptur af Alice i Eventyr Land i Central Park

Spiser på Joes Pizza, det sted hvor spiderman blev optaget (Eline og Mig)

Grand Central Station (Mig og Eline)

Hele gruppen foran Manhatten 

Dereftrer gik turen til Atlanta lufthavn. Jeg var rimelig nervøs over at skulle møde familien. Jeg tror først, det var der, det begyndte at gå op for mig. Jeg spekulerede meget på hvordan jeg skulle hilse på dem. Skulle jeg give dem hånden, kramme dem eller noget helt tredje? Men det viste sig at jeg slet ikke havde behøvet at bekymre mig om det, lige da jeg så dem var jeg som en del af familien g jeg fik et kæmpe kram af dem alle.
De 2 børn Jessica på 11 og Matthew på 5 var meget generte i starten, men det er gået over nu. Det er 2 børn med virkelig meget energi! 
Pigen på 11 deler jeg værelse med, det går fint, men er meget anderledes end det jeg er vant til.

Nu er der snart gået en uge, og det har været en uge fuld af oplevelser. Tror aldrig jeg har haft så travlt før i mit liv. De første dage gik med at handle ind, og finde alle de ting jeg havde brug for, hvilket var en større opgave. Derefter brugte jeg en heeel dag på at få udfylde nogle papirer ved lægen, som min high school skulle bruge. Derudover har jeg købt en iPhone, som jeg har ventet på i et helt år! :D
Jeg har besøgt vejens pool, besteget et gjerg, været i et vandland kaldt: White Water og meget mere. 
Og i går holdte jeg så en lille fest, for alle de teenagere der bor i mit kvarter og skal gå på min skole. De var alle rigtig søde og jeg er blevet inviteret til tonsvis af ting. Housechurch, ud at se fyrværkeri, spise japansk, besøge en hestefarm, til koncert og i morges var jeg henne og spise morgenmad ved en pige, som starter på samme årgang som mig og også er ny på min high school. 

Poolen der tilhører vores vej
Stone Mountain - Bjerget vi klatrede op ad

I dag har jeg været henne på min high school for første gang. Den er såååå stoooor! Er 100 på at jeg farer vild første dag..
Anyway, det var i dag at jeg valgte hvilke fag jeg ville have og jeg synes selv det endte ud med at se virkelig godt ud. Men alt har været så overvældende, at jeg ikke rigtig kan huske nogle af dem, og jeg får først mit skema på onsdag.
Jeg kører med skolebus om morgenen. Hvilket bliver spændende. Spændende, fordi den kører før jeg normalt ville have overvejet at stå op. Den kører 06:20 og er på skolen 06:55, men så er der til gengæld gratis morgenmad :D :D

Nå det var vist det, for denne her gang! Opdater igen engang når skolen er gået i gang, hvis jeg da kan finde hjem og ikke overnatter på skolen ;)

onsdag den 24. juli 2013

Om under 24 timer..

.. sidder jeg i et fly på vej til NY!

Det er vildt at tænke på, at jeg snart forlader Danmark og skal tilbringe de næste 10 måneder i Georgia. De sidste par dage herhjemme er gået med at besøge familie og sige farvel til venner. Det har været hårdt, og jeg har næsten ikke kunnet forstå det. 10 måneder er lang tid, men man kommer jo hjem igen. Og de 10 måneder bliver helt sikkert nogle helt igennem fantastiske måneder.

Jeg er så småt ved at være færdig med at pakke, selvom jeg godt nok er blevet nødt til at pakke om et par gange. Det er svært at skulle pakke hele sit liv ned i en lille kuffert på 23 kilo, til et helt år. Men nu er jeg ved at være der, kufferten er godt nok ret fyldt, men det går ;)


Nu skal jeg bare sige farvel til mine søskende, som afleveres hos mine bedsteforældre, og så triller min mor, far og jeg til københavn lufthavn tidligt i morgen.

Next stop, America!

tirsdag den 16. juli 2013

Værtsfamilie!

Så har jeg gode nyheder!

I dag, da jeg sad i bussen, ringede et ukendt nummer til mig. Jeg tog telefonen, og i den anden ende af røret sidder Gitte, der siger: "Hej Marie, du har fået en placering".

Jeg blev så glad og gik bare rundt og smilede resten af dagen. Min værtsfamilie bor i en lille by der hedder Snellville i Georgia. Den består af en far, en mor, en pige på 11 og en dreng på 5. De ser allesammen rigtig søde ud og jeg glæder mig til at møde dem .
De vil gerne have jeg kommer over til dem hurtigst muligt og derfor skal jeg høst sandsynligt allerede rejse d. 25, om ni dage! Så skal snart i gang med at pakke.

Jeg glæder mig sindssyg meget, men samtidig har jeg ikke lyst til at forlade alle andre herhjemme. Jeg kommer til at savne jer alle.

Nu begynder mit eventyr i USA snart, vi ses!